SKUESPILLER
TEATERLEDER
TEKSTFORFATTER
Velkommen til min hjemmeside.
Jeg er skuespiller af uddannelse, og har i 27 år spillet på de danske teaterscener.
I de sidste 21 år har jeg desuden drevet teater- & comedyscenen Teater PLAY på Amager i København.
Sideløbende har jeg altid skrevet både dramatik og revytekster, og i 2024 vandt jeg prisen som 'Årets revyforfatter' ved Revyernes Revy, arrangeret af Skuespillerforeningen af 1879.
Så selvom det er hele tre ting på én gang, så er jeg altså: SKUESPILLER, TEATERLEDER OG TEKSTFORFATTER.
Kig rundt og se hvad jeg har lavet indtil nu, og skriv til mig, hvis du tænker jeg kan passe ind i et kommende projekt :-)
Mille Berg vender tilbage med Ole Sprogøre! Og sikke et comeback! Mille vandt i 2024 prisen som ”årets revyforfatter” pga. hendes tekst om Sprogøres sprogblomster. Hun er vendt tilbage med en, måske, endnu stærkere tekst med flere herlige sprogblomster, så man bliver nødt til at grine! Hendes kropssprog og mimik er også genialt. Hun er også fantastisk positiv i Benny Bang Jensens ”To sider af samme sag”, hvor hun får hjulpet Dorte Munksgaard af med verdensproblemerne ved at vende dem om til noget positivt – altså ”to sider af samme sag”!
Mille Berg og Simon Nøiers er bestemt revyens bedste solister. Berg synes at have den bredeste pallette af karakterer i sig, og de har alle komiske kvaliteter med en snert af dysterhed nedenunder, hvilket giver en skøn spænding til numrene.
Mille Bergs elskelige karakter Ole Sprogøre, som hun fik prisen Årets Revyforfatter for sidste år, er tilbage i lidt mere ydmyg stil. Han er nemlig blevet arbejdsløs og “udvider sin hyacint” på jobcentret, hvor han bruger “artsy-fartsy intelligence” til at skrive sit “speculum vitae”. Ole Sprogøre er altid en velkommen gæst, der lader til at have flere sæsoner gemt i sit lurendrejerblik.
Der er et gensyn med Ole Sprogøre, som ’søger nye græsveje’. Mille er igen forrygende som Ole, der bare ikke kan sætte ordene rigtigt efter hinanden, men får sat nogle sætninger sammen der er aldeles vanvittige. Selvom vi har set konceptet tidligere, holder det igen. Ikke alene fordi teksten er genial, men Mille er helt igennem overbevisende. Hendes tilsyneladende nonchalante og hæmmede fremtoning, er en blivende karakter værdig. Teksten er Milles egen.
Alle skuespillere gør det fremragende. Mille Berg spiller alle sine roller med stor overbevisning